Behovsstyret ventilation

Spar energi uden at gå på kompromis med indeklimaet

Vi ønsker naturligvis, at de lokaler, vi opholder os i, skal ventileres og klimatiseres godt for optimal velvære og sundhed. Men i de fleste typer lokaler varierer aktivitetsniveauet i løbet af døgnet, hvilket gør, at vi ofte ventilerer tomme lokaler som var de fuldt besatte.

Undersøgelser i blandt andet skoler, viser, hvordan graden af tilstedeværelse i forskellige typer rum generelt er lav, hvilket gør, at et system, som tilpasser ventilationen og klimatiseringen efter behovet, kan spare op til 80 % af ventilatorenergien og 40 % af varme- og køleenergien. Desuden kræver systemet oftest mindre ventilationsaggregater og kølemaskiner, hvilket mindsker investeringsudgifterne. Det samme gælder også for mange andre typer lokaler, f.eks. kontorer, boliger og hoteller.

Hvad indebærer CAV, VAV, DCV og DCIC?

For at beskrive forskellige principper for ventilationsstyring findes der en række begreber, som kan være vanskelige at skelne, men som kan beskrives som trin på en skala, fra enkelt til avanceret:

DCIC (Demand Controlled Indoor Climate) - Med den nye generation af WISE tilbydes en komplet behovsstyret løsning. Ikke kun for ventilationen, men for hele indeklimaet, med uovertrufne kombinationsmuligheder for luftbaserede og vandbaserede produkter.

DCV (Demand Controlled Ventilation) - System med flere forskellige driftsindstillinger, som tilpasser luftmængder og temperatur afhængigt af behov og tilstedeværelsesstatus i rummet.

VAV (Variable Air Volume) - System med en enkel form for behovsstyring, hvor luftmængden tilpasses efter f.eks. temperatur eller luftkvalitet.

CAV (Constant Air Volume) - Den enkleste type system, uden behovsstyring, med konstante luftmængder i lokalerne.

Generelt set er det muligt at nå højere energibesparelse og bedre indeklima med et mere avanceret system. Men der er naturligvis også anvendelser, hvor et enklere system fungerer fint. Swegon tilbyder derfor passende produkter og styresystemer for hvert niveau. Med den nye generation af WISE kan man desuden håndtere alle forskellige niveauer i et og samme styresystem!

 



WISE - Den nye generation

Enkelt, trygt og sikkert, gennem hele byggeprocessen.


WISE - Den tidligere generation

Information og dokumentation til den tidligere generation af WISE-systemet (-2016)